Diverse

Børn og Bryllup – skal de med eller ej?

1.25Kviews

Der er et bryllup i horisonten og der er en masse store beslutninger der skal tages. For nogen er dette slet ikke til diskussion, hvor det for andre er en mere kompliceret beslutning. Uanset hvad der vælges, er det en god ide at forberede sig på konsekvenserne og fordelene ved begge muligheder. Det er en meget personlig beslutning for flere, som ikke alle forældre kan sætte sig ind i.

Kan børnene sidde stille til bords?

Der er mange meninger om, hvorvidt børn skal inviteres med til et bryllup. Som regel deltager brudeparrets egne børn samt eventuelle niecer og nevøer til brudeparret. Børn eller ej, det er en smagssag, som er meget individuel. Nogle har den holdning, at børn skal lære at kunne deltage i en fest, hvor der er mere fokus på andre ting end lige netop børnene.

Andre mener, at det er synd for både børnene og deres forældre. De fleste små børn vil ikke kunne klare en 5-6 timers lang middag. De bliver måske urimelige, begynder at løbe rundt og i værste tilfælde laver de ballade, bliver urolige eller græder.

En ide er måske at spørge de større børn, som i havde tænkt jer at invitere med. Høre hvorvidt de selv ønsker at deltage i en fest, hvor de skal sidde forholdsvis stille og til bords i 5 timer.

Forældrene har ansvaret for deres børn

Hvis i vælger at have børn med til jeres bryllup, så kan det være en god ide, hvis det er muligt ar arrangere en form for et legerum. Skal du til bryllup i nogle af de mange flotte bryllupslokaler på Sjælland burde der være massere af plads til netop denne løsning.

Legerummet rum kan man eventuelt indrette med legetøj, bøger, tegneredskaber og et lille tv med tilsluttet Wii, Playstation eller lignende. Hvis det ikke er muligt, kan man også bare placere disse underholdende ting ved bordene, så de kan passe sig selv. Uanset hvad, er det svært at gøre alle glade. Det er okay at man ved et bryllup bare tænker på sig selv, sine egne ønsker og behov til sin bryllupsdag.

Som forældre til et bryllup er det ens ansvar at holde styr på sine børn, så de ikke står i vejen for aftenen. Det ville være super ærgerligt, hvis brudeparret får en ærgerlig oplevelse. Nogle forældre ville bare sige, at man skal tage det roligt og lade børn være børn, men her må man sætte andres behov før sine egene.

De fleste brudepar ønsker ikke at høre på skrigende og støjende børn under bryllupsmiddagen. Til et bryllup er det naturligvis brudeparret, som er i fokus, ikke børnene.

Beslutningen er ikke nem – for og imod

Nybagte mødre med helt små babyer vil have svært ved at aflevere deres baby til pasning ude i byen. Derfor kunne man vælge at f.eks. alle babyer der ammes, kan komme med. Man skal tænke på, at nybagte forældre sikkert ikke er lige så længe med til festlighederne, som de ellers ville have været. Her må de sætte deres barn først. Giv dem lov til at have deres små nye babyer med rundt i deres bæreseler, så de trygt ligger op af mors eller fars bryst, de skaber ofte også mindre uro.

Der er også stor forskel på børn alt efter deres alder og deres opdragelse. Men det der nok gør den største forskel, er brudeparrets alder og om de selv er forældre eller ej. Hvis man selv er forældre, har man ikke altid lige så meget imod mindre børn, der rander rundt og opfører sig som børn nu gør.

Hvis man vælger at sige nej til børn til brylluppet, så skal i på forhånd være indstillet på, at nogen måske vil kritisere jeres valg. Det er set mange gange før, at folk har taget det meget ilde op, at deres små børn ikke er inviteret med.

Nogen gæster bliver endda så vrede at de stiller ultimatum til brudeparret, at hvis deres børn ikke er velkomne, så kommer de heller ikke selv. Det er heldigvis sjældent det sker, men det sker desværre. I sådanne tilfælde vil vi anbefale her at holde fast i jeres beslutning, det er i sidste ende deres dag og deres fest.