Legetøj

Populær aktivitet til børnefødselsdagen

2.28Kviews

Er I i gang med at planlægge datterens eller sønnens fødselsdag for klassen, men har endnu ikke fundet ud af, hvordan I skal aktivere de mange børn? Så er lasergame en god mulighed for at børnene kan få brændt noget krudt af og hygge sig sammen med at fordybe sig i spillet.

 

Hvad er lasergame?

Lasergame er et krigsspil, hvor man i teams skal lægge en strategi for at nedlægge fjenden. Banerne kan både være udendørs og indendørs og er ofte de samme baner, som der bruges til paintball. Lasergame er blot den smertefrie udgave af paintball, og derfor vælger mange piger ofte lasergame, selvom det også er et populært spil hos drengene. Da lasergame foregår i teams, kræver det et vidst antal personer, og en fødselsdag er derfor en oplagt mulighed for at komme ud og spille lasergame.

 

Spillet kan spilles af alle aldre, dog anbefales det, at børnene minimum er 6 år gammel. Voksne kan også sagtens lege med, hvis det skulle lyste. Det er uden tvivl et spil, som man ikke kan lade være med at leve sig ind i, og både børn og voksne kan snildt få flere timer til at gå med at spille på de forskellige baner.

 

Hvad koster det?

Priserne for et spil lasergame varierer alt efter, hvor lang tid, der spilles, og hvor avancerede banerne er. Priserne kan derfor ligge fra 99 kr. pr. person og op til 350 kr. pr. person inklusiv leje af udstyr og dragt.

 

Når prisen er betalt, er det eneste, I forældre skal tænke på, at nyde en kop kaffe. Måske er det også en mulighed for at snakke med de andre forældre uden forstyrrelser. En god idé er også at tage noget frokost og en masse drikkelse med, så I kan forsyne børnene med ny energi efter at have rendt rundt og leget.

Leave a Response