Der findes mange forskellige strikkepinde og som nybegynder kan det være svært at gennemskue, hvilke strikkepinde man bør vælge. Alle strikkepinde kan udføre det samme job, men der er mange forskellige måder at strikke på. Forskellige strikkepinde giver dig forskellige resultater. Som udgangspunkt vil en strikkeopskrift ofte fortælle dig, hvilke strikkepinde du bør anvende. Læs mere om petiteknit.
Forskellige typer af strikkepinde
Jumperpinde er den strikkepind, som de fleste kender. Den ene ende bruges til at få nye masker på pinden, mens den anden ende har en knop, som forhindrer at maskerne falder af. Jumperpinde bruges parvis og bruges til strikke frem og tilbage.
Rundpinden er en anden klassiker. Rundpinde er to strikkepinde, som er forbundet af en bøjelig nylonsnor. Med en rundpind kan du både strikke rundstrik og frem og tilbage. Dette gør rundpinden ideal til at strikke huer eller et sjal. Rundpinden kommer også i en udskiftelig udgave, som gør det muligt både at udskifte nylonsnoren og selve strikkepindene. Dette betyder, at du kan skifte mellem flere forskellige længder. Dette er en klar fordel, hvis du har planer om at strikke større projekter.
Strømpepinde kommer ofte i sæt af 4 og bruges ofte, som navnet antyder, til at strikke strømper på. Hjælpepinde hjælper dig med at holde på masker, som skal snoes. Dette kan enten være foran eller bagved strikketøjet. Strikkepinde kommer både i forskellige tykkelser og længder. Hvilke du bør vælge, afhænger af hvilket projekt du ønsker at strikke.